Frederiksberg Psykoterapi

Dipl. psykoterapeut (MPF), aut. fysioterapeut, kropsterapeut, supervisor

v/ Suzanne Jacobsen

Gl. Kongevej 43, 2.th, København. V Tlf. 6076 5540

Kreativ terapi og symbolarbejde

Terapi ud fra symboler - fx dyr og tarotkort

 

Gennem symbolarbejde får du god kontakt til din underbevidsthed.

Du kommer udenom din analyserende, kontrollerende, censurerende ”jegbevidsthed”, og du får adgang til den rigdom af ældgammel almenmenneskelig viden, der ligger i din underbevidsthed.

Du lærer dig selv bedre at kende.

 

Alle symboler kan være brugbare i symbolarbejde. Prøv bare om du kan tænke på noget (dyr, blomst, mennesketype, person, billede, symbol, træ, element, vejrlig ) overhovedet, som du ikke tillægger egenskaber eller værdier? Nej vel? En slange er fx ikke lumsk eller falsk – det er egenskaber, mennesket har tillagt den, og herved har den fået symbolværdi. En slange er en slange.

 

Symbolværdier er ikke entydige. Ethvert menneske har helt sin egen opfattelse af, hvilken symbolværdi, der fx ligger i et kors. Du og jeg ser givet forskelligt på, hvad der fx kendetegner en tudse. Kun du ved, hvad en mælkebøtte betyder for dig!

Visualisering, fantasirejser, eventyrfortælling og tarotoplæg er effektive metoder til at arbejde med symboler og med kontakten til underbevidstheden og det ubevidste.

Frederiksberg Psykoterapi v/ Suzanne Jacobsen