Frederiksberg Psykoterapi

Dipl. psykoterapeut (MPF), aut. fysioterapeut, kropsterapeut, supervisor

v/ Suzanne Jacobsen

Gl. Kongevej 43, 2.th, København. V Tlf. 6076 5540

Tegneterapi

- Tegning kan noget, sproget ikke kan

 

Du møder dig selv i dine tegninger

I tegneterapi arbejder du spontant og intuitivt. Kombinationen af

den kreative proces og det psykoterapeutiske arbejde er en effektiv

metode til at opnå større selvindsigt og forståelse for, hvad livskvalitet

er for dig, og hvor du er i din udvikling.

 

Hvorfor tegneterapi?

Mange mennesker bruger analyser, forklaringer og forståelse, når de

bakser med at løse deres problemer. ”Bare jeg kan forstå mine problemer, bliver det bedre!”

Ofte hjælper det ikke, da forklaringer og forståelse tit er en del af forsvaret. Tankerne kører i ring, problemet ændrer sig ikke. Ved at bruge tegning, kan du komme ”bagom” forsvaret, og få tilgang til den indsigt, du har i din underbevidsthed. Herved lærer du dig selv og dine problemer at kende på en ny måde.

 

Tegning kan noget, sprog ikke kan.

Voksne mennesker er ude over den alder, hvor verden opleves med tillid og undren gennem friske sanser. Mennesket tåler ikke at leve i kaos, derfor forklarer og strukturerer vi vores omgivelser, så vi kan få ”kontrol over tingene”. Vi automatiserer vores strategier, til de sidder på rygraden. Dette betyder, at det er svært for os at få andre, nye perspektiver på os selv og vores omverden. Vi bliver stive og ensformige i vores måde at forholde os til os selv og verden på. Vi kan føle os låst fast i den samme gamle suppedas - eller vi kan føle os hjælpeløse i forhold til forandringer og nye udfordringer / problemer.

 

Vi kan have oplevelser og problemer, vi har svært ved overhovedet at sætte ord på, ordene føles fattige, de rækker ikke! Kender du det?

 

For at finde nye løsninger på gamle problemer, er det nødvendigt at kunne stille nye spørgsmål.

Bringes vi ud af vores sædvanlige mønstre ved f. eks at aktivere vores kreative hø hjernehalvdel gennem at arbejde med billeder og symboler, kan vi nedtone / komme udenom vores kritiske, analyserende, logisk tænkende ”censor”, den ve. hjernehalvdel. Dette kan være en ”genvej” til at kunne udtrykke behov og følelser, til udfra nye oplevelser at kunne stille nye spørgsmål og få ny indsigt og forståelse.

 

Tegning kan altså være et udtryksmiddel, der giver den enkelte god mulighed for at kommunikere autentisk, direkte og forståeligt.

Mange mennesker siger: ”Jamen, jeg kan da ikke tegne !” Hvis du kan holde på en blyant, kan du også tegne !

 

Frederiksberg Psykoterapi v/ Suzanne Jacobsen